Ulrikkes historie - 2 hjertekat på 3 dage!

Pga. ballonudvidelsen var Ulrikke nødt til at blive på hospitalet natten over. 

Til stuegang og ekko tirsdag mogen kunne Tim ikke se gennemløbet til venstre lunge, så han turde ikke andet end at bestille en akut tid til en lunge-undersøgelse, hvor man kan se hvordan blodet fordeler sig mellem lungerne. Ulrikke kunne først komme til kl. 14.30, så vi fik udgangstilladelse i mellemtiden. Vi tog på strøg-tur og brugte penge...

Vi prøver at få tiden til at gå indtil lunge-undersøgelsen


Resultatet af undersøgelsen var ikke så godt: 84% af blodet fra hjertet løb til højre lunge, og kun 16% til den venstre. Derfor skulle vi tage hjem og slappe af, sove i vores egne senge og så komme tilbage dagen efter, hvor Ulrikke skulle have lavet en ny hjertekat! Det var nok det sidste vi havde troet. Tim håbede, at det var hævelse omkring det udvidede område, der var årsagen til den stadige forsnævring,men han turde ikke satse på det. Derfor ville han gerne ind igen og evt. lægge en stent til at holde forsnævringen åben.

Næste