Ulrikkes historie - hjertekat januar 2008


Allerede efter en time, kl. 11, kunne vi høre nogen på gangen sige: Hvor er Ulrikkes forældre? Vi styrtede ud, men vi kunne med det samme se på Lars Søndergård, at alt var okay. Han havde et billede med fra hjertekat'en, hvor vi kunne se forsnævringen sammen med katederet, og han forklarede, at han ikke synes at gevinsten ved at lægge en stent ind er stor nok i forhold til de problemer det kan give ved en senere hjerteoperation. Forsnævringen var nemlig ikke så snæver, som det så ud til på ekko'en. Og hjertekat'en er helt præcis, det var tydeligt at se, at der var ca. 4mm gennemløb til venstre lunge og lidt mere til den højre.

Klovnen Victor kom på besøg og tryllede for Ulrikke, da hun skulle ligge stille i de obligatoriske 4 timer


Ulrikke kom op på afdelingen 5 minutter efter vi var blevet briefet af Lars, og hun var vågen, men temmelig sur og tvær. Men så kom Victor på besøg! Hun grinede og var slet ikke sur mere! Victor tryllede, men måtte have hjælp af far til trylleformularen. Han lavede også en ballonhund til Ulrikke - det var en vild succes! Spar på alt muligt andet - men ikke på hospitalsklovnerne!

Kirsten måler blodtryk og SAT på Ulrikke

Ulrikke reddede sig en masse bamser ved denne korte indlæggelse: Af afdeling 4144 fik hun en stor Rico og Ricoline, et sæt små ditto med nøglering, en stor lyserød kramme-gris og på Kard. lab. fik hun en super-blød isbjørn.

Så det var en ordentlig oppakning vi havde med, da vi måtte tage hjem sidst på eftermiddagen.

Endnu engang er Ulrikke prøveløsladt på ubestemt tid...

Vi har pakket og er klar til at forlade 4144 igen

Næste