Ulrikkes historie - Arbejdstest og Holter

I vinteren 2012 klagede Ulrikke af og til over smerter ved hjertet, når hun skulle anstrenge sig, fx cykle op ad bakke, løbe, gå stærkt el.lign. Det bekymrede os, fordi hun ellers ikke er en der piver og hun har aldrig haft smerter før.

Vi kontaktede hjerteambulatoriet og fik besked på at komme derind til et ekstra tjek.

Heldigvis blev hun taget alvorligt og kardiologen sendte hende til arbejdstest i et andet ambulatorium, hvor hun skulle overvåges imens hun blev belastet.
 


Ulrikke valgte selv at cykle (istedet for at løbe på et løbebånd). Selvom hun knoklede afsted og der kom mere og mere belastning på cyklen, kunne de desværre ikke fremprovokere smerterne og ubehaget. Det ville ellers have været interessant at se hvordan hendes hjerte opførte sig når det gjorde ondt.
 


Vi blev sendt hjem sammen med en Holter, en overvågning som hun skulle have på weekenden over. Derefter skulle modtageren (Ulrikke holder den i hånden) sendes ind til Riget, der så kan hive data ud fra de to døgn.

Holter monitoreringen viste, at Ulrikke har nogle ekstraslag, og derfor ville de gerne have hende ind til en hjertekat.

Næste