Ulrikkes historie - ambulatoriekontrol april 2007


Siden hjertekat'erne i maj 2006 har vi været til kontrol hvert halve år. 

Som sædvanlig starter vi med mål og og vægt, derefter EKG, hvor Ulrikke efterhånden næsten selv kan placere elektroderne på bryst, arme og ben.

Det mest spændende til kontrollerne, er at Ulrikke bliver ekko-scannet og kardiologen og vi ser hvordan det står til med hende indeni. Det er ikke præcist, men det giver en indikation af belastningen på hjertet - i Ulrikkes tilfælde er det belastningen på højre ventrikel, der er interessant. Når hun belaster hjertet for meget, dvs. homograften er ved at skulle udskiftes, så vil man kunne se det på tykkelsen af muskulaturen omkring ventriklen. 


Ulrikke ligger helt stille imens EKG'et bliver optaget på maskinen øverst til højre i billedet

 

Til venstre ses ekko-scanneren, som kardiologen bruger til at se forholdene i hjertet nærmere efter


Ved denne kontrol i april '07 er der tegn på, at forsnævringen til venstre lunge er blevet værre. Men vi får en ny kontrol-tid i oktober 2007. Ulrikke bliver nemmere forpustet end tidligere, og vi låner en kørestol af kommunen til hende, som kan bruges ved længere gåture osv.

Skolepige klar til 1. skoledag








I august 2007 startede Ulrikke i 0.b.

Hun var superstolt og havde glædet sig i lang tid. Hun er en rigtig sød skolepige og er meget omhyggelig med at have orden i sine ting.

Hun går til spejder, svømning og gymnastik og er ikke mærket af sin hjertefejl i dagligdagen. Det er kun i forbindelse med aktiviteter, der kræver luft og udholdenhed, at hun ikke er som sine kammerater.

Næste